Biotopopgave 5: Mad fra havet....(og i det grønne ;-))

Den eksperimentelle del:

Med udgangspunkt i sidste seminar og den læste litteratur om friluftsliv, blev jeg nød til at handle, ikke mindst pga. at madlavningen på sidste indkald gjorde stor indtryk på mig...

Så jeg gjorde mig klog på "Trangia"-området...

Det nye grej...

 Planen er at tilberede en blæretangsuppe, enten med østers eller også blåmuslinger som supplerende ingredienser, kommer lidt an på hvad vi finder derude... ;-)

Jeg vil prøve på at lave Banan-klatkager som efterret...(Tak for inspiration!)

Denne aktivitet  kunne også fange nogle af de brugere jeg arbejder med herhjemme (mennesker med nedsat funktionsevne)... ;-)

Blæretangen skulle ikke være problemet idag...

Mens min søster allerede er igang med at lede efter supplerende ingredienser...

...som de her blåmuslinger...

...og østers,..

...går jeg igang med at finde et vindbeskyttet kogested.

Denne vindbeskyttet bænkerække skulle være et godt sted...

Se hvad vi har fundet!..

Blæretang vs. Blåmusling

Efter en grov rensning...

Jeg er rigtig blevet fan!..

...og vandet er ved at koge!

Hvad mon der gemmer sig her?..

Forberedelser til den endelige suppe...

Mmmh...

Unsharp, but ready!

Til venstre: no!                               Til højre: Yes!

Olien følger kartofler og gullerødder...

Suppen tiltrækker også andre nysgerrige blikke...

Så er det på tide at forberede dessert...

Suppen er også ved at være færdig...

Tid nok til at afslutte forberedelserne til Banan-klatkagerne...

Ægget blandes med most banan og lidt sukker...

Derefter mel (1dl ca.)...

Så er der Suppe!..

Dejligt at være udenfor og spise næsten direkte fra jorden!..

Så er panden klar til klatterne...

Hvem vasker op nu?..

- 2012 -

Videre til den praktiske del...

Fucus vesiculosus (Blæretang)

Blæretang (Fucus vesiculosus) er brunt og har en læderagtig overflade.

Planten er almindelig ved alle Danmarks kyster, og den vokser helst på lavt vand på op til fem meters dybde. Blæretangen bliver ikke så let slidt i stykker af brændingen og kan tåle at blive tørlagt ved lavvande. Den udtørrer om efteråret. Bladene er tyve til firs centimeter lange.

Man ser tit, at blæretangen har sat sig fast på en lille sten, og det gør den med en hæfteskive. Tangen holder sig oppe i vandet ved hjælp af nogle luftblærer, der sidder to-og-to fire-fem centimeter fra spidsen af tangens blade. I modsætning til andre planter har blæretangen ingen rod. Den lever i vand og optager ilt og sollys gennem overfladen på bladet. I gamle dage brugte man blæretangen til at helbrede sygdomme i tarme og i mave.

Forskellige fisk har også gavn af blæretang, idet de finder føde, lægger æg og skjuler sig i tangen. Posthornsormen "bor" på blæretangen.

Blæretang kan også spises. Pluk kun de yderste skudspidser (10-15 cm). Kogetiden afhænger af alder - fra 20 til 45 minutter. Blæretang smager godt kogt med presset citron, stuvet eller i supper og sammenkogte retter. Mmmmmmh...

Kilder/Henvisninger:

• Wikipedia

• Liberherbarum.com

• Dyrs tilpasninger til deres miljø

Mere om mad fra naturen (Trangia):

Biotopopgave 5: Den eksperimentelle del

&

Biotopopgave 5: Den praktiske del