Calluna vulgaris og Erica tetralix

Hedelyng (Calluna vulgaris)

Calluna kommer af det græske kally­no, der betyder pynte op eller feje ud, og planten har fået dette navn, fordi man fra gammel tid har brugt de tørre lyngris til fremstilling af koste. 

Vulgaris betyder almindeligt forekommende, og det gælder for denne plante, hvor der er hede strækninger eller sandbak­ker. Hedelyng har korte, nåleformede blade og små klokkeformede, rødvio­lette eller sjældnere hvide blomster i ensidige klaser på grenspidserne. Den trives bedst på mager jord med et reaktionstal omkring 4 - dvs. surbund - og den tåler bedre end de fleste andre planter både blæst og tørke som er en god forudsætning for at kunne leve på øen Sild.

 

Klokkelyng (Erica tetralix)

 

Klokkelyngen er en 10 – 30 cm høj spinkel plante med kransstillede, nåleformede blade, der typisk vokser på de fugtigere hedestrækninger, højmoser og klitheder. Ofte ser man den tydeligt markere overgangen mellem den tørre og den mere fugtige del af terrænet. Klokkelyng blomstrer lidt tidligere end hedelyng med velduftende rosa blomster, der som små klokker sidder i en lille dusk i spidsen af skuddet.

Netop klokkelyngens tidlige blomstring i forhold til hedelyngen gør, at det i gode år, hvor varme, vand og vind er tilpas, er muligt for bierne at fremstille en næsten ren klokkelynghonning. En sidste betingelse, der skal være opfyldt, er at der skal være klokkelyng i en mængde i nærheden, så bierne finder det umagen værd at trække på den og ikke de andre blomster, der er på den tid af året. Er disse betingelser opfyldt bliver resultatet en næsten overvældende aromatisk og kraftig honning.